Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Størrelsesguide

Nedenfor finder du guides, der kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om størrelsen på et armbånd, en halskæde eller en ring. Har du spørgsmål eller brug for yderligere hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på info@linetfinejewelry.dk eller tlf. 42 36 20 30

Armbånd

Alle vores armbånd kan justeres i længderne 16,5 cm – 17,5 cm – 18,5 cm og kan derfor tilpasses forskellige håndled. Har du brug for en anden størrelse, laver vi gerne armbåndet efter dine mål. 

Sådan finder du din størrelse: 

  • Med målebånd: Mål dit håndled og læg 1 cm til for at få den ideelle pasform. 
  • Uden målebånd: Læg en snor eller en strimmel papir om dit håndled. Markér hvor enderne mødes, og mål derefter længden på en lineal. Læg 1 cm til for at få den ideelle pasform. 

Halskæder

De fleste af vores kæder kan justeres i længderne 40 cm – 42 cm – 45 cm, så du kan variere udtrykket alt efter anledning og stil. Nedenfor kan du se, hvordan kæden typisk sidder i de forskellige længder. Vær dog opmærksom på, at kæden kan falde forskelligt alt efter din højde og kropsbygning. Ønsker du en anden længde, laver vi gerne kæden præcis efter dine mål - så den passer perfekt til dig. 

Anker Facet kæder i 18 kt guld – facetslebne led visning og visning af forskellige længder kæder

Ringe

Hvis du køber en ring til dig selv, er det altid bedst at komme forbi og få taget mål hos os. På den måde sikrer vi, at ringen passer perfekt. Hvis det ikke er muligt - eller hvis du køber ringen som gave - findes der andre måder at finde den rigtige størrelse på. 

Mål ringstørrelsen med en anden ring. Har du en ring, der passer på den finger, din nye ring skal sidde på, kan du måle ringens indvendige diameter. Det er nemmest med en skydelære, men du kan også lægge ringen på en lineal og aflæse den præcise indvendige diameter. Sammenlign derefter med vores størrelsesskema for at finde den rette størrelse. 

Bemærk, at ved denne metode, kan størrelsen svinge en smule, da få millimeter er afgørende for, om ringen passer. Det er en fin vejledende metode - især hvis den anvendes i forbindelse med gavekøb. 

Hvis du har købt eller fået en ring, der ikke passer, hjælper vi naturligvis med at finde den rigtige størrelse. 

Ringstørrelse og indvendig diameter (mm) 

  • 47 = 15,0 mm
  • 48 = 15,3 mm
  • 49 = 15,6 mm
  • 50 = 15,9 mm
  • 51 = 16,2 mm
  • 52 = 16,5 mm
  • 53 = 16,8 mm
  • 54 = 17,2 mm
  • 55 = 17,5 mm
  • 56 = 17,8 mm
  • 57 = 18,1 mm
  • 59 = 18,4 mm
  • 60 = 19,1 mm
  • 61 = 19,4 mm
  • 62 = 19,7 mm
  • 63 = 20,0 mm
  • 64 = 20,3 mm